Fra router til NaaS

NaaS – Fra Router til Network As A Service

af | apr 20, 2022 | Andet, Network, Security | 0 Kommentarer

FOKUSOMRÅDER FOR NETWORK

AS A SERVICE & IT-SIKKERHED

Fokusområde 1 – Adoption

Netværket har været på en utrolig spændende rejse gennem de sidste 10 år. Vi startede med switche og routere, senere kom der firewalls på, vi koblede forskellige servere og appliances på. Og efterhånden som it-sikkerheden fik fokus, kom der også interne firewall på netværket.

Vi skulle lære nye begreber som “Dag 0-angreb”, også kendt som “zero day attacks”, 2-faktor-godkendelse og zero-trust: alt sammen noget, der lagde nye byrder over på it-afdelingerne.

Samtidig blev netværksløsningerne stadig mere komplekse, og it-afdelingerne blev mere og mere pressede. Det åbnede op for Network as a Service. Det skete ikke mindst, fordi it-sikkerheden fik et stadig større fokus og blev en vigtig og integreret del af den daglige it-drift.

Rejsen
Backup

NaaS i dag: fokus flyttet fra daglige og ugentlige backup til konstant overvågning af netværket.

Hvor vi oprindeligt stort set kun kiggede på, om den daglige og ugentlige backup havde kørt, så er det nødvendigt, at vi i dag holder øje med, hvad der sker på netværket, og det har bragt interessen for Network as a Service (NaaS) i fokus og fået stadig flere virksomheder til at gå i gang med at kigge grundigt på det.

Det ser vi hos vores kunder, og den samme tendens kan man se over hele verden. Det kan du blandt andet læse i den store undersøgelse fra Cisco, 2022 Global Networking Trends Report, hvor 49 % af alle virksomheder, der deltog i undersøgelsen, siger, at de har planer om at komme i gang med Network as a Service.

NaaS: “Alle gør, fordi alle gør det, eller gør de?

Hvor man måske kunne fristes til at tro, at det er noget, ’alle gør, fordi alle gør det’ – en selvopfyldende profeti – så er det ikke tilfældet. Det er en beslutning, der bliver taget på baggrund af grundig omtanke, og som bliver valgt, fordi virksomheder erkender, at de ikke har de interne ressourcer til at følge med i, hvad der sker på netværket.

Netværkstrafikken er vigtig, og det ved vi alle godt, og vi ser, at vores kunder vægter den parameter meget højt.

Derfor er vi også stolte over at kunne tilbyde Network as a Service-løsninger baseret på Ciscos produkter. Det specielle ved Ciscos produkter og løsninger er, at de får viden om it-sikkerhed fra Talos; en af verdens største private udbydere af it-sikkerhedsinformationer.

Naas overvågning
Naas cisco

NaaS overvågning 24/7/365

Herudover kan vi hos Lytzen IT A/S levere overvågning af netværket 24/7, så vi altid kan holde øje med, om der måtte være anormaliteter i trafikken, og varsko og hjælpe vores kunder.

Vi kan også hjælpe vores kunder med rådgivning om de nyeste Dag 0-angreb og 2-faktor-godkendelse, der sammen med Network as a Service kan være med til at løfte it-sikkerhed markant.

Med Ciscos produkter kan vi se på adfærd og dermed handle på Dag 0-angreb, noget der bliver stadig vigtigere i dagens trusselsbillede.

Network as a Service (NaaS) har fart på, og vi er glade for at være med på rejsen.

 

 

Nyheder

Stor tålmodighed hos de cyberkriminelle

Stor tålmodighed hos de cyberkriminelle

  I dag planlægges cyberangreb nøje, og udføres ofte over meget lang tid – det handler om penge, mange penge   Da de første cyberangreb fandt sted, var det virus som Michelangelo, Melissa og Iloveyou, der hærgede. De havde alle det tilfælles, at de blev sendt ud,...

Tillid er godt – kontrol er bedre

Tillid er godt – kontrol er bedre

  Vi er en nation, hvor vi traditionelt stoler på hinanden. Men det går ikke længere hånd i hånd med god it-sikkerhed   Da it blev hverdag hos virksomheder, fik vi alle et login og kodeord, og det var sjældent specielt hemmeligt, eller svært at gætte. Efterhånden...

Traditionel it-sikkerhed er forældet

Traditionel it-sikkerhed er forældet

  Det er ikke længere nok at indkøbe antivirus og firewall, de cyberkriminelle er alt for avancerede i dag. Vi er nødt til at tage andre metoder i brug til at beskytte vores virksomheder med   Den teknologiske udvikling går stærkt, den teknologi, vi bruger til at...