Ny løsning samler trådene i eksisterende sikkerhedsinfrastruktur, automatiserer respons på trusler – og mange virksomheder har gratis adgang.
Det behøver ikke være svært at få styr på virksomhedens it-sikkerhed. SecureX fra Cisco kan både skabe overblik, automatisere og give tryghed for hele organisationen, og Lytzen IT er eksperterne, der kan sætte det op.
Oprust din IT-sikkerhed i 2022 – SecureX gør arbejdet for dig
IT-sikkerhed er en kompleks størrelse og består næsten altid af flere forskellige produkter og tjenester, lige fra end-pointbeskyttelse over spamfilter til virksomhedens firewall og ofte en masse forskellige dedikerede løsninger herimellem.
Derfor kan det virke uoverkommeligt at få et overblik over hele virksomhedens IT-sikkerhedsinfrastruktur. Ikke mindst at opsætte de korrekte rutiner for, hvad der skal gøres i det tilfælde, at der opdages en sikkerhedshændelse i virksomheden. ”Her hjælper SecureX fra Cisco. Dette produkt kan nemlig binde alle virksomhedens sikkerhedsapplikationer sammen, og det giver ét enkelt overblik i ét dashboard,” fortæller Christian Foghsgaard, administrerende direktør hos Lytzen IT, der er Cisco Gold Integrator og dermed specialister i at opsætte og drive Cisco-løsninger. Det specielle ved SecureX er, at produktet ikke koster noget såfremt, at der blot er én enkelt Cisco-sikkerhedsløsning installeret i virksomheden, så er der også adgang til Cisco SecureX.
SECUREX – FÅ OVERBLIK OVER VIRKSOMHEDENS IT-SIKKERHEDSSITUATION!
Automatisér og få overblik
Åbent program med API
”SecureX er heller ikke et lukket program, der kun fungerer med Cisco-produkter, det fungerer fint sammen med en række andre sikkerhedsprodukter på markedet. SecureX er helt åbent, og hvis en sikkerhedsproducent har et API, så kan det bruges sammen med SecureX,” forklarer Kenneth Schwartz, Cyber Security Lead Denmark hos Cisco.


Ny løsning samler trådene i eksisterende sikkerhedsinfrastruktur, automatiserer respons på trusler – og mange virksomheder har gratis adgang.
SecureX – Visuelt overblik
Hvis en sikkerhedsapplikation opdager en trussel, så kan det godt være, at den blokerer. Men udfordringen består derefter i at finde ud af, hvor truslen kom fra, hvor den nåede hen, hvem den kommunikerede med, og ikke mindst om der er andre systemer, der bør lukkes eller isoleres. Med SecureX installeret er det muligt at få et visuelt overblik over, hvor truslen har været i netværket, hvorfra den kommer, og ikke mindst hvad der udløste den – var det et såkaldt drive-by-download, eller var der en, der klikkede på et link. ”Det kan ses i dashboardet i SecureX, og det er let at lave ’forensic’ på hændelsen, altså at se helt præcist, hvordan truslen har opført sig. Men lige så vigtigt så kan SecureX sættes op med en række automatiske handlinger, der udløses ved trusler eller specifikke hændelser,” fortæller Kenneth Schwartz. SecureX kan f.eks. isolere inficerede maskiner fra netværket, lukke dele af netværket ned og reagere på en hændelse – dette kan ske helt automatisk, hvorved der spares kostbar tid. ”Men SecureX gør også, at alle med adgang til systemet kan udføre opgaver på f.eks. en firewall, også selvom du ikke er ekspert på det system. Du kan nemlig blot fortælle SecureX, hvad du gerne vil have firewall’en til at gøre, f.eks. lukke for specifikke porte eller applikationer, og så lade den klare det for dig. Så slipper du for at skulle rode rundt nede i firewall’ens indstillinger, hvilket kan være intimiderende for alle, der ikke er eksperter på en firewall,” siger Kenneth Schwartz.

De fleste virksomheder har egentlig en ganske god basissikkerhed i deres eksisterende infrastruktur. Men de bruger sjældent sikkerhedselementerne optimalt.
SecureX – Automatikken er nøglen
Det er netop den automatik, der er nøglen til en bedre sikkerhed og markante reduktioner i omkostningerne i forbindelse med et angreb eller en sikkerhedshændelse.
”Alt det, dine sikkerhedsløsninger kan, kan du få SecureX til at håndtere for dig, og det er nøglen til det hele. Tid er essentiel i forbindelse med et angreb, så når du kan reagere hurtigere med SecureX, kan du nedbringe omkostningerne betragteligt,” siger Christian Foghsgaard.
SecureX er som udgangspunkt ikke kompliceret at sætte op, men det arbejder på workflows, og derfor kræver det, at du kan overskue hele sikkerhedsinfrastrukturen.
”Vi er specialister i at sætte SecureX op for vores kunder. Vi sætter automation op og sikrer, at dashboardet viser præcist det, som vores kunder har behov for at se, hvis de selv ønsker at følge med,” siger Christian Foghsgaard.
Det er dog ikke nødvendigt at gøre noget selv, for Lytzen IT holder naturligvis øje med IT-sikkerheden hos deres kunder.
”Her bruger vi blandt andet dashboardet fra SecureX, som en overvågningsplatform, og det gør, at vi kan reagere med det samme og sikre vores kunder den bedst mulige beskyttelse.
Samtidig er vi agile og kan reagere lynhurtigt, og det kommer virkelig vores kunder til gode,” fremhæver Christian Foghsgaard.
Han slutter af med at fortælle, at selvom SecureX fra Cisco fungerer fint sammen med en lang række forskellige sikkerhedsløsninger og produkter, så er det klart en fordel at køre det hele på Ciscos platforme.
”Ciscos sikkerhedsløsninger er bygget til at finde det ukendte, ikke mindst via Talos, der konstant opdatere alle sikkerheds-komponenter der i blandt SecureX og det er en god cocktail,” siger Christian Foghsgaard og slutter:
”Hos Lytzen IT kan vi som certificerede Cisco-konsulenter og specialister i netværk og sikkerhed as-a-service levere det hele.”

Nyheder
Stor tålmodighed hos de cyberkriminelle
I dag planlægges cyberangreb nøje, og udføres ofte over meget lang tid – det handler om penge, mange penge Da de første cyberangreb fandt sted, var det virus som Michelangelo, Melissa og Iloveyou, der hærgede. De havde alle det tilfælles, at de blev sendt ud,...
Tillid er godt – kontrol er bedre
Vi er en nation, hvor vi traditionelt stoler på hinanden. Men det går ikke længere hånd i hånd med god it-sikkerhed Da it blev hverdag hos virksomheder, fik vi alle et login og kodeord, og det var sjældent specielt hemmeligt, eller svært at gætte. Efterhånden...
Traditionel it-sikkerhed er forældet
Det er ikke længere nok at indkøbe antivirus og firewall, de cyberkriminelle er alt for avancerede i dag. Vi er nødt til at tage andre metoder i brug til at beskytte vores virksomheder med Den teknologiske udvikling går stærkt, den teknologi, vi bruger til at...