Vi er en nation, hvor vi traditionelt stoler på hinanden. Men det går ikke længere hånd i hånd med god it-sikkerhed
Da it blev hverdag hos virksomheder, fik vi alle et login og kodeord, og det var sjældent specielt hemmeligt, eller svært at gætte. Efterhånden som systemerne blev mere kritiske, blev der stillet større krav til kodeordene, og vi blev – trods alt – bedre til at passe på dem.
Men i dag står vi i en situation, hvor login kan give adgang til meget følsomme systemer og hvor de cyberkriminelle står på spring for at få fat i dem. De prøver at lokke logindetaljer ud af folk gennem phishing-kampagner, ved at lokke dem til at klikke på links, der installerer malware, eller de overvåger deres aktiviteter for at opfange de vigtige informationer.
Så hvis du, som virksomhed, overlader din it-sikkerhed til medarbejdernes sunde fornuft, så har du et problem. For det kan godt være, at det er ok for visse medarbejdere. Men der vil altid være medarbejdere, der falder i de kriminelles fælder, fordi de bare ikke ved bedre.
De ved ikke, hvad de skal kigge efter eller hvad de skal være mistænkelige over for. Og det er dem, de cyberkriminelle forsøger at ramme gennem alskens forskellige kampagner.
Derfor er det vigtigt, at virksomhederne får etableret værktøjer, der kan identificere phishing-mails inden de rammer brugerne, og som kan detonere cyberbomber sikkert og isoleret, og ikke først når en medarbejder klikker på et ondsindet link.
Vi kan ikke lade det være op til medarbejderne at forstå det, vi kan ikke stole på at medarbejderne kan gøre det. Derfor skal vi have systemer på plads, der ikke bare holder øje med om der er kommet virus på end points, men som også kan stoppe problematiske hændelser, inden de sker.
’Jamen så kan vi vel bare sige til medarbejderne, at de ikke må klikke på links?’ hører jeg dig sige. Men det er bare ikke nok. Dels kan du ikke stole på, at det ikke sker, dels findes der i dag mails, der kan inficere end points uden at der bliver klikket på links.

Derfor skal vi have sorteret den slags fra, inden de rammer medarbejderne, og her kommer Security-as-a-Service ind i billedet. For det handler om at overvåge hvad der sker, og følge op på det.
Vi installerer f.eks. Ciscos Umbrella helt ude på slutbrugernes pc’er, der blandt andet har real-tids informationer om malware, phishing, botnets, trojanske heste og mange andre ting. Informationerne kommer fra Cisco Talos, verdens største kommercielle sikkerhedstjeneste.
Med cloud-løsninger som Umbrella kan vi fjerne beslutningen fra den enkelte medarbejder, så ansvaret ikke lægges over på medarbejderen, men på it-infrastrukturen.
Tillid er godt – kontrol er bedre.
Mere om IT sikkerhed
Læs mere om IT sikkerhed, fremtidssikre løsninger og hent vores whitepaper nedenfor.
Nyheder
Stor tålmodighed hos de cyberkriminelle
I dag planlægges cyberangreb nøje, og udføres ofte over meget lang tid – det handler om penge, mange penge Da de første cyberangreb fandt sted, var det virus som Michelangelo, Melissa og Iloveyou, der hærgede. De havde alle det tilfælles, at de blev sendt ud,...
Traditionel it-sikkerhed er forældet
Det er ikke længere nok at indkøbe antivirus og firewall, de cyberkriminelle er alt for avancerede i dag. Vi er nødt til at tage andre metoder i brug til at beskytte vores virksomheder med Den teknologiske udvikling går stærkt, den teknologi, vi bruger til at...
Breaking News – NetNordic Group har opkøbt Lytzen IT A/S
NetNordic Group har opkøbt Lytzen IT A/S Lytzen IT er en førende managed service provider af cloud-, netværks-, collaboration- og IT-infrastrukturtjenester i Danmark. Gennem opkøbet vil både Lytzen IT og NetNordic styrke deres kompetence og kapacitet til at levere...